Zigøjner tog svensk navn
Ivan Kwelk er sigøjner og tilhører Kelderasa gruppen. Han blev født i et telt i Katowitche i Polen i 1941, men lærte aldrig sine forældre at kende. Polen blev besat af nazi-Tyskland i 1939 og da Ivan var 3 måneder gammel, opsøgte en gruppe tyske soldater karavanens lejr og henrettede alle. Kun Ivan overlevede. Hans familie blev udslettet.

Ivan og Monica
Som 5-6 årig kom han til en ny familie i Jugoslavien. Han kom i skole og lærte at spille violin.
Han boede med sin nye familie til han var 25 år, hvorefter han rejste rundt i Europa som spillemand. I 1977 kom han til Sverige for at spille og ved den lejlighed skulle han spille sammen med den smukke svenskfødte sigøjner, Monica. De forelskede sig.
Monica Caldaras er født i Eksjö i Småland i 1944. Hun har én bror og familien boede i telt til Monica var 16 år. Familien var en del af en karavane på 13 familer, der kørte rundt i Sverige og levede af at reparere kobbergryder, spille musik og spå i hånd.
De levede meget udsat og isoleret i det svenske samfund og havde ikke adgang til hverken lægehjælp eller hospitalsindlæggelse. Sygdom var derfor en sag for karavanens kloge koner.
I 1960 flyttede familien i lejlighed i Malmö og det var en drøm der gik i opfyldelse for Monica.
For første gang skulle hun bo i et hus med elektricitet, varmt vand og toilet. Og hendes bror kom i skole.
Ikke længe efter hun havde mødt Ivan giftede de sig. De fik tre børn: Erland, Rikard og Michel.
Ivan havde ingen illusioner om Sverige og svenskerne og han var klar over, at hans og børnenes chancer for at få arbejde var minimale med et sigøjnerefternavn. Så i 1978 skiftede han efternavn. Han betalte 1300 skr. for navnet Nikolizsson. Helt at udviske sine romanske rødder ønskede han dog ikke og Nikoliz bærer dette spor, hvorimod endelsen ‘son’ lænker det til Sverige.
Det er blevet meget udbredt, at unge sigøjnere ændrer deres efternavn for at sløre deres baggrund, men tilsyneladende hjælper det ikke. Af de 6.000 sigøjnere der i 2004 boede i Malmö, er ikke en eneste ansat i et regulært job, dvs. uden en eller anden form for social tilskud. I Sverige bor der 30.000 sigøjnere.
Monica fortæller, at hun møder racisme hver eneste dag. Når hun går ind i en butik, mærker hun, at der bliver holdt ekstra øje med hende og mange mennesker knuger også deres taske tæt ind til sig, når hun er i nærheden. Værre er det dog for de unge, siger hun, fordi de er placeret nederst i samfundets hierarki. Sammen med muslimerne fra Somalia, i øvrigt.
De to grupper vil aldrig få et rigtigt arbejde, forudser hun.
Ivan og Monica har etableret et center for romansk kultur i Malmö,
hvor de har musikskole, bibliotek, biograf og cafe.
Dette center skal familien leve af.